LGBT+

Vores frivillige arbejde
i LGBT+ Danmark

Hjælp til som frivillig eller doner for at støtte vores sag

Frivillige hænder samlet

I LGBT+ Danmark går fællesskab og forandring hånd i hånd. Bliv frivillig i vores sociale bevægelse, og se dit arbejde gøre en konkret forskel!

Lokale frivillige fællesskaber

LGBT+ Danmark har en række sociale grupper, som du kan engagere dig i. Her er det frivillige arbejde mere forbundet til det sociale fællesskab med brugerne. Dit arbejde her vil hovedsageligt bestå i at sikre de hyggelige rammer, sætte kaffen over og tage godt imod de deltagende. Er der en specifik aktivitet, du gerne vil engagere dig i, kan du tage direkte kontakt til tovholderen, som fremgår på siden.

Find oversigten over alle LGBT+ Danmarks sociale grupper

Som frivillig i LGBT+ Danmark bliver du en del af et socialt miljø, og du kan komme til at gøre en meget konkret forskel både på lokalt, nationalt eller endda internationalt plan.

Alle kan blive frivillige uanset køn, seksuel orientering, alder, religion, etnisk tilhørsforhold eller politisk ståsted. Vi går meget op i, at der skal være plads til alle, og at alle frivillige føler sig velkomne, set og respekteret.

Derfor arbejder vi også ud fra normkritiske og intersektionelle principper for både medarbejdere, frivillige og brugere af LGBT+ Danmarks tilbud.

Vi afholder jævnligt sociale arrangementer for frivillige, så der er god mulighed for at blive del af et sjovt og trygt fællesskab!